tirsdag den 25. september 2012

Afslutning på bloggen :)

Her 1½ måned efter challenge får jeg nu endelig taget mig sammen til at skrive om dagen, så her goes :)

Igen i år sad nerverne uden på tøjet i dagene op til CC..dog kunne jeg i år bedre kontrollere dem, da jeg nu vidste hvad jeg gik ind til. Challenge er uanset hvordan man vender og drejer det en fantastisk og stor oplevelse og selvom jeg i tiden op til ikke havde motivationen til at skulle træne, så glædede jeg mig meget og var fast besluttet på at nyde dagen og suge alle indtryk til mig.

Morgenen d. 12.august gik rigtig hurtigt. Fra jeg mødte op og gik i gang med at gøre cykel klar til jeg lige pludselig skulle i vandet fløj tiden afsted. Jeg var klar da startskuddet lød og jeg gik efter en ny pr på svømningen og ville allerhelst under 1.10. Men mest af alt skulle oplevelsen være god og det var den. Havde stort overskud på svømningen og kom op af vandet i tiden 1.11, så det var ny PR og absolut godkendt.

I skiftezonen var jeg lynhurtig og var på cyklen i løbet af få minutter :) Og cyklingen gik egentlig ok, men da jeg rundede de 100km fik jeg sygt ondt i lænden og derfra blev det bare hårdt...som i mega hårdt og energikrævende. Men så kan man jo lære det, når man ikke har cyklet mere end to ture på over 100km i træningen op til. Så blev man det klogere på den hårde måde!

Men jeg kom igennem cyklingen og stod i T2 klar til at hoppe i løbeskoene og gennemføre den sidste etape - LØBET...
Her trykkede varmen og jeg fandt hurtigt ud af at jeg er utrolig dårlig til at æde mig selv når det gør ondt. Så snart smerten melder sin ankomst, så stopper jeg op og går frem for at fortsætte i løb. Så løbet blev en længere tur med utrolig meget gang og alt for lidt løb. Men trods det, så nød jeg løbet.

En kort periode løb jeg sammen med en tri-træningsmakker og han fik presset mig til grænsen i den periode jeg løb med ham og her gjorde det rigtig ondt og måtte lade ham fortsætte alene, så jeg kunne få lov til at gå lidt igen ;) Varmen bed stadig og jeg kørte saltpiller ned i lange baner..

Men undervejs på løbet stod gode venner, veninder og familie som heppede det bedste de har lært og det må jeg sige var guld værd!! I har været en fantastisk opbakning og jeg er meget glad for og stolt over at have så dejlige mennesker i mit liv!! I ER SKØNNE!!!

Da jeg nærmede mig mål mindede jeg mig selv om at huske at suge alle oplevelser til mig. Fra 2011 husker jeg meget dårligt opløbsstrækningen, da jeg tror mit fokus lå mest af alt på ikke at falde ;) Men i år nød jeg hvert sekund. Lagde mærke til de mennesker som omgav målområdet. Lyttede til de tilråb som kom og rakte armene højt i vejret på vej over målstregen! Jeg kom ind i tiden 13.21, som var bedre end sidste år, men så ellers ikke i overensstemmelse med andre mål for dagen.

Men når alt kommer til alt, så er jeg meget stolt af mig selv. Jeg har rykket mig meget siden jeg for to år siden gik i gang med dette projekt og måtte finde mig i kommentarer som: 'ej hvor fedt hvis du klarer det'! og andre i den dur. Jeg har nu bevist at jeg kan og jeg har gjort det TO gange, så kan med stolthed i hjertet lægge tri-træningen på hylden i denne omgang... (altså bortset fra Øresund Tri til sommer)!

Jeg er meget beæret over at have været så heldig at opleve det jeg har oplevet med tri og det er uden tvivl nogle af de mest fantastiske mennesker i verden, som kan findes i den sport!
Så det er absolut ikke et farvel til tri, men et på gensyn, for at andre ting kan få plads i hverdagen :)

Over and out!
Majbritt 'Ironwoman' Wentzel Olsen!

lørdag den 11. august 2012

RACEDAY i morgen!!

Jeg husker ikke særlig godt dagen før raceday sidste år, men formoder at jeg havde det meget som jeg har det nu. Jeg er utålmodig fordi jeg er klar. Min forberedelse har været god, jeg har pakket, jeg har ordnet cykel og dæmonerne i hovedet er væk for nu og jeg tror jeg kan holde dem på afstand i morgen.
Jeg tuder til OL når nogen vinder en medalje og får tårer i øjnene når jeg tænker på da jeg løb i mål sidste år til CC og kommer med garanti til at tudbrøle når jeg når målstregen i morgen. Jeg har prøvet at visualisere dagen i morgen så mange gange at jeg nu også drømmer om det om natten og jeg ved præcis hvad jeg skal hvornår. Jeg har sat mig et mål og så et mål hvis det første ikke kan nås og så et mål hvis det andet ikke kan nås og så lidt flere af den slags, så sandsynligheden for succes er større. Men dagens største mål går jeg ikke på kompromis med og det er at dagen skal nydes! Smerten vil komme og dæmonerne vil sige jeg skal give op, men forbereder mig på at hygge mig med dem og nyde dagen!

Skrev sammen en træningskammerat, som gav mig følgende strategi til i morgen:

'Bare tænk på i morgen skal du grine, græde og lide.. Æde dig selv helt inde fra og hvert et ben op.. Når dagen er overstået er alt tilladt. Bare lige i det øjeblik må du ikke kigge dig tilbage!! Bare træd, løb og ÆDDDDDD dig selv!'

Og det har jeg tænkt mig at gøre!!

Jeg er spændt, jeg glæder mig og jeg ved jeg kan gøre det!!!

onsdag den 8. august 2012

Nerverne er kommet på besøg...

Nu er der efterhånden ikke længe til på søndag og nerverne sidder nu uden på tøjet. Jeg er spændt og jeg glæder mig, men de indre dæmoner prøver at så tvivl på egne evner, så rent psykisk kæmper jeg med at få dem til at holde kæft. Spørgsmål som 'Hvad nu hvis...det ene eller det andet' bliver ved med at dukke op og fokus forsvinder hermed fra hvad jeg ved jeg kan.

Det sidste træningstøj der skal bruges på søndag er nu rent, de sidste indkøb er planlagt (mangler energi til søndag) og cyklen skal bare klargøres en sidste gang og så er jeg klar. Så nu må det faktisk godt blive søndag.

Jeg har taget en beslutning om at denne ironman bliver den sidste i denne omgang, da der er mange andre ting jeg også gerne vil. Men det betyder også at jeg på søndag skal huske at nyde dagen endnu mere. Nyde svømningen, cyklingen, løbet og alle de smerter, følelser og tårer, som uden tvivl vil kigge forbi på dagen. Jeg glæder mig meget til alle tre discipliner, men glæder mig allermest til at løbe på opløbsstrækningen for dernæst at krydse målstregen :)

Og så vil jeg endnu en gang opfordre folk til at komme ud og heppe! Alle der hepper er bare med til at gøre denne dag endnu bedre :)

tirsdag den 31. juli 2012

Nedtrapning sat i gang...

CC nærmer sig med hastige skridt og det frembringer mange blandede følelser. Spørgsmålet: 'Er du klar?' høres igen i år hyppigt omkring både mig og andre triatleter og jeg skal heller ikke sige mig fri for selv at have stillet det spørgsmål. Svaret er igen i år ikke så lige til, for når jeg ser tilbage på de seneste måneder, så er der da stadig ting jeg kunne have gjort bedre, men motivationen har ikke været der den sidste tid og set fra det udgangspunkt, så har jeg gjort alt jeg kunne.. I modsætning til sidste år, så ved jeg også hvad jeg går ind til og minderne om d.14.august 2011 bringer smil på læben og tårer i øjnene(den gode slags).

Dagene i øjeblikket går med OL på skærmen og en smule træning og masser af søvn.. Og så er den dårlige samvittighed nok ikke til at komme udenom, da jeg ikke føler jeg laver nok, hvilket jo er helt korrekt, men skal jo også bare holde mig i gang :)

Vigtigst af alt så glæder jeg mig nu helt vildt til d. 12.august.. Glæder mig til at få lov at svømme blandt andre passionerede triatleter, cykle på vejen (som alle der har prøvet det ved er bedre end cykelstien) og til at mærke opbakningen fra publikum på løbet. Publikum er en så umådelig stor del af oplevelsen på dagen og de er virkelig med til at få udøverne til at presse sig selv lige lidt mere. Så kan kun opfordre alle jeg kender til at komme og klappe og råbe! Også selvom man er presset på tiden og kun kan kigge forbi et kvarter, så kom i det kvarter. Det kan være at lige præcis dit klap er med til at gøre dagen bedre for en triatlet og lige give ham/hende et ekstra kick på en stor dag!

Så kom nu ud og klap!! :) - og klap af alle der kommer forbi, for de er ALLESAMMEN nogle virkelig seje mennesker og de udlever alle en drøm, så hjælp dem lidt på vej! :)

mandag den 9. juli 2012

33 dage til challenge...

Så er der snart kun en måned til Challenge og det føles som meget kort tid ift hvad jeg gerne vil nå med min træning inden og meget lang tid ift at jeg er ret træt af triatlon og egentlig helst bare vil løbe og gå til crossfit...

Men når det så er sagt, så har jeg i dag taget en beslutning om at jeg ikke afmelder det startnummer jeg har til challenge! For jeg har overvejet mere end en gang at droppe CC til august og det blev ikke bedre efter et Øresund-stævne som absolut ikke levede op til forventningerne og i den grad har sat sig som en tvivl på egne evner. Det er fjollet, da det var andre omstændigheder der gjorde at Øresund ikke gik godt og det ved jeg godt. Men frygten for at CC heller ikke kommer til at gå godt, af den ene eller anden grund, er til stede og det er ikke nemt at slippe af med den stemme inde i mit hoved som sidder og siger disse ting. Derudover så synes jeg ikke lysten til triathlon er der for tiden. Er blevet magelig og gider ikke cykle i regnvejr og havet skal helst heller ikke være for koldt hvis jeg skal svømme ;) Derimod så gider jeg godt løbe (for det kan jeg godt igen!!!) og dyrke crossfit...

Men hvorfor så køre CC?

Ja det er et godt spørgsmål og er ikke sikker på at jeg endnu kender det rigtige svar. Men tanken om ikke at skulle køre gør mere ondt end at skulle hanke op i mig selv i 33 dage og få styr på det sidste og så gennemføre endnu en ironman! Formen er god og denne uge står på træningslejr med fitnessdk og jeg kan løbe igen og får nu kun lidt ondt i storetåen, så tror på jeg nok skal ramme formen og få en god dag i København og nordsjælland d.12.august.

Jeg når nok at brokke mig mere end én gang over tri-træningen inden august, men ser frem til masser af hygge under træningen med de skønne mennesker jeg plejer at træne med :) Og en lille smule crossfit må jeg jo godt ved siden af al den anden træning ;)

mandag den 2. juli 2012

Optur og nedtur...

I går gennemførte jeg Øresund triathlon, som er en halv ironman, men vejen til målstregen var ikke med det store overskud! Måtte dagen inden sidde med is på venstre storetå, da denne bestemt ikke var samarbejdsvillig, hvilket resulterede i at det gjorde ondt at gå, så overskuddet og glæden over at skulle til stævne var overskygget af en nedtrykthed over ikke at føle mig HELT klar.
Men jeg valgte at stille op, selvom jeg godt kunne se at ønsket om at komme under de 6 timer ikke helt virkede inde for rækkevidde hvis ikke foden var i orden.

Vandet føltes koldt da vi omkring kl 8 gik ud i det, men følelsen forsvandt hurtigt og kroppen vænnede sig til det. Kl 8.05 blev vi skudt i gang og oplevelsen af at blive vendt rundt i en tørretumbler var ikke til at tage fejl af. Selvom det var ren kvindegruppe, så blev der ikke taget hensyn og der blev kæmpet om pladsen i vandet. Da feltet endelig blev spredt en lille smule, blev slåskampen med andre triatleter udskiftet med kampen mod bølger og især de sidste 400-500meter var rigtig hårde.

Men jeg kom op af vandet og trods kvalme og en smule søsyge, så blev morgenmaden i maven og jeg kom hurtigt igennem skiftezonen. (Brugte sammenlagt i T1 og T2 under halvdelen af den tid jeg brugte til CC)

Cykelturen gik fint. Kørte 29km/t, så havde fint overskud da jeg kom af cyklen. Men her stoppede overskuddet.. Min lænd låste da jeg kom i gang med løbeturen og stod mere stille og strak ud end jeg løb på første runde og herefter blev det ikke bedre, for den førnævnte storetå var ikke til at løbe varm, så skiftevis gik og løb igennem løbedelen og skulle hilse og sige at man på den måde ikke kommer hurtigt igennem et halvmarathon. Det var en kamp indtil målstregen og selvom jeg fyldte mig med smertestillende hjalp det ikke.

Men kom i mål og selvom jeg på ingen måde er tilfreds med tiden (som var langsommere end sidste år), så begynder jeg at erkende at jeg bare ikke ramte dagen og at jeg gjorde hvad jeg kunne med de midler jeg havde på dagen. Ved jeg kan mere end jeg fik vist! Men fik testet viljestyrken endnu en gang og den fik nogle tæsk, men fik mig igennem :) Og fik mig en medalje mere til samlingen og når jeg kigger på den i dag, så er jeg ret glad for den :)

Af opture kan det nævnes at jeg for to uger siden satte ny PR på de 21,1km med tiden 2.01.03 :) -
Deltog i en stafet til Århus challenge, hvor jeg tog mig af løbet og det gav også en medalje :)

tirsdag den 29. maj 2012

Sådan...

Siden sidst ramte jeg lige en mur af feber og måtte bukke under og ligge lig under min dyne i flere dage!! Det var ganske forfærdeligt...Men den seneste uge har jeg så småt fået skruet op for træningen, hvilket er lige til at blive glad i låget af :)

Så den seneste uge har set således ud:
Tirsdag: 50km på cyklen
Onsdag: 1500m svømning, 1times crossfit og efterfølgende 20min løb
Torsdag: 80km på cyklen
Fredag: FRI
Lørdag: 1times crossfit og en 300-400m havsvøm
Søndag: FRI
Mandag: 100km på cyklen og efterfølgende 20min løb

- Så er stadig langt endnu for at nå op hvor jeg skal være, men ovenpå en uge med sygdom, så synes jeg det ser meget pænt ud :)

Denne uge byder på mere cykling og en del mere løb :) da det er på løbet jeg regner med at lave den største forbedring til CC, så er det nu der skal sættes ind med både intervaller og nogle længere distancer..

Men uanset, så er jeg rigtig glad for at have gang i træningen igen og motivationen for at få skåret 1½ time af sidste års tid på den hele distance er høj, så nu må sommeren godt komme for alvor, så træningen kan blive det sjovere ;)