onsdag den 18. april 2012

Så gik der igen en måned inden jeg fik taget mig sammen til at skrive..

Der er gået lang tid siden sidst og det har i sidste ende nok haft meget at gøre med at jeg ikke helt har haft oplevelsen af at leve op til egne forventninger og det er jo aldrig fedt at skulle skrive om de ting man ikke lykkes med.

Men sidst jeg skrev, der skulle jeg til at løbe en halvmaraton og skød sæsonen i gang med denne. Målet var under 2 timer og det nåede jeg ikke helt. Men var tæt på idet jeg løb på 2 timer og 2 minutter og 40 sekunder. Det var et godt løb og jeg havde en god fornemmelse indtil de sidste par kilometer, hvor jeg ikke havde mere at give af. Men det var en ny PR og tidligere løb taget i betragtning har jeg rykket mig meget J

I søndags stod der så Rotterdam maraton på programmet. Set i bakspejlet havde jeg optil ikke løbet nok lange ture. Men havde en oplevelse af at jeg var klar til at løbe langt og glædede mig om ikke andet meget til at komme i gang. Jeg var af sted med Nivi og vi rejste lørdag morgen og fik hentet startnummer samme dag og fik gjort klar til dagen efter. Søndag morgen fik vi så kørt en ordentlig omgang lyst brød ned og jeg kunne nu mærke løbet komme nærmere. Vi pakkede sammen og gik til startområdet hvor der var proppet med mennesker. Fik stillet mig klar og fem minutter efter startskuddet løb jeg over startlinjen. Jeg havde planlagt at skulle gå igennem depoterne for at være sikker på at få væske og geler ned, men ellers løb jeg i et fint og stabilt tempo indtil omkring de 30km. Herfra var det en kamp. Mine ben gjorde ondt, jeg var træt, havde en stikken i brystet og der var meget i vejen. Da jeg løb forbi 33km skiltet var der nogle store tavler hvorpå folk havde sendt sms’er til løberne og derpå stod der på den ene tavle: Pain is temporary, glory lasts forever! Denne sætning brugte jeg meget i forbindelse med CC i sommer, så den var en god motivation for at fortsætte og komme igennem de sidste 9km, som på det tidspunkt virkede håbløst! Men jeg kom i mål i tiden 4timer og 52minutter og vigtigst af alt havde jeg en god(og hård) oplevelse med hjem. Jeg fik testet viljestyrken og den fejler vist ikke noget.

I dag er benene næsten ovenpå igen, men er stadig ufattelig træt. Men glæder mig meget til at komme i gang med træning og diæt igen, for det her løb var bestemt også et værdifuldt motivationsboost og det har jeg virkelig haft brug for!