CC nærmer sig med hastige skridt og det frembringer mange blandede følelser. Spørgsmålet: 'Er du klar?' høres igen i år hyppigt omkring både mig og andre triatleter og jeg skal heller ikke sige mig fri for selv at have stillet det spørgsmål. Svaret er igen i år ikke så lige til, for når jeg ser tilbage på de seneste måneder, så er der da stadig ting jeg kunne have gjort bedre, men motivationen har ikke været der den sidste tid og set fra det udgangspunkt, så har jeg gjort alt jeg kunne.. I modsætning til sidste år, så ved jeg også hvad jeg går ind til og minderne om d.14.august 2011 bringer smil på læben og tårer i øjnene(den gode slags).
Dagene i øjeblikket går med OL på skærmen og en smule træning og masser af søvn.. Og så er den dårlige samvittighed nok ikke til at komme udenom, da jeg ikke føler jeg laver nok, hvilket jo er helt korrekt, men skal jo også bare holde mig i gang :)
Vigtigst af alt så glæder jeg mig nu helt vildt til d. 12.august.. Glæder mig til at få lov at svømme blandt andre passionerede triatleter, cykle på vejen (som alle der har prøvet det ved er bedre end cykelstien) og til at mærke opbakningen fra publikum på løbet. Publikum er en så umådelig stor del af oplevelsen på dagen og de er virkelig med til at få udøverne til at presse sig selv lige lidt mere. Så kan kun opfordre alle jeg kender til at komme og klappe og råbe! Også selvom man er presset på tiden og kun kan kigge forbi et kvarter, så kom i det kvarter. Det kan være at lige præcis dit klap er med til at gøre dagen bedre for en triatlet og lige give ham/hende et ekstra kick på en stor dag!
Så kom nu ud og klap!! :) - og klap af alle der kommer forbi, for de er ALLESAMMEN nogle virkelig seje mennesker og de udlever alle en drøm, så hjælp dem lidt på vej! :)
tirsdag den 31. juli 2012
mandag den 9. juli 2012
33 dage til challenge...
Så er der snart kun en måned til Challenge og det føles som meget kort tid ift hvad jeg gerne vil nå med min træning inden og meget lang tid ift at jeg er ret træt af triatlon og egentlig helst bare vil løbe og gå til crossfit...
Men når det så er sagt, så har jeg i dag taget en beslutning om at jeg ikke afmelder det startnummer jeg har til challenge! For jeg har overvejet mere end en gang at droppe CC til august og det blev ikke bedre efter et Øresund-stævne som absolut ikke levede op til forventningerne og i den grad har sat sig som en tvivl på egne evner. Det er fjollet, da det var andre omstændigheder der gjorde at Øresund ikke gik godt og det ved jeg godt. Men frygten for at CC heller ikke kommer til at gå godt, af den ene eller anden grund, er til stede og det er ikke nemt at slippe af med den stemme inde i mit hoved som sidder og siger disse ting. Derudover så synes jeg ikke lysten til triathlon er der for tiden. Er blevet magelig og gider ikke cykle i regnvejr og havet skal helst heller ikke være for koldt hvis jeg skal svømme ;) Derimod så gider jeg godt løbe (for det kan jeg godt igen!!!) og dyrke crossfit...
Men hvorfor så køre CC?
Ja det er et godt spørgsmål og er ikke sikker på at jeg endnu kender det rigtige svar. Men tanken om ikke at skulle køre gør mere ondt end at skulle hanke op i mig selv i 33 dage og få styr på det sidste og så gennemføre endnu en ironman! Formen er god og denne uge står på træningslejr med fitnessdk og jeg kan løbe igen og får nu kun lidt ondt i storetåen, så tror på jeg nok skal ramme formen og få en god dag i København og nordsjælland d.12.august.
Jeg når nok at brokke mig mere end én gang over tri-træningen inden august, men ser frem til masser af hygge under træningen med de skønne mennesker jeg plejer at træne med :) Og en lille smule crossfit må jeg jo godt ved siden af al den anden træning ;)
Men når det så er sagt, så har jeg i dag taget en beslutning om at jeg ikke afmelder det startnummer jeg har til challenge! For jeg har overvejet mere end en gang at droppe CC til august og det blev ikke bedre efter et Øresund-stævne som absolut ikke levede op til forventningerne og i den grad har sat sig som en tvivl på egne evner. Det er fjollet, da det var andre omstændigheder der gjorde at Øresund ikke gik godt og det ved jeg godt. Men frygten for at CC heller ikke kommer til at gå godt, af den ene eller anden grund, er til stede og det er ikke nemt at slippe af med den stemme inde i mit hoved som sidder og siger disse ting. Derudover så synes jeg ikke lysten til triathlon er der for tiden. Er blevet magelig og gider ikke cykle i regnvejr og havet skal helst heller ikke være for koldt hvis jeg skal svømme ;) Derimod så gider jeg godt løbe (for det kan jeg godt igen!!!) og dyrke crossfit...
Men hvorfor så køre CC?
Ja det er et godt spørgsmål og er ikke sikker på at jeg endnu kender det rigtige svar. Men tanken om ikke at skulle køre gør mere ondt end at skulle hanke op i mig selv i 33 dage og få styr på det sidste og så gennemføre endnu en ironman! Formen er god og denne uge står på træningslejr med fitnessdk og jeg kan løbe igen og får nu kun lidt ondt i storetåen, så tror på jeg nok skal ramme formen og få en god dag i København og nordsjælland d.12.august.
Jeg når nok at brokke mig mere end én gang over tri-træningen inden august, men ser frem til masser af hygge under træningen med de skønne mennesker jeg plejer at træne med :) Og en lille smule crossfit må jeg jo godt ved siden af al den anden træning ;)
mandag den 2. juli 2012
Optur og nedtur...
I går gennemførte jeg Øresund triathlon, som er en halv ironman, men vejen til målstregen var ikke med det store overskud! Måtte dagen inden sidde med is på venstre storetå, da denne bestemt ikke var samarbejdsvillig, hvilket resulterede i at det gjorde ondt at gå, så overskuddet og glæden over at skulle til stævne var overskygget af en nedtrykthed over ikke at føle mig HELT klar.
Men jeg valgte at stille op, selvom jeg godt kunne se at ønsket om at komme under de 6 timer ikke helt virkede inde for rækkevidde hvis ikke foden var i orden.
Vandet føltes koldt da vi omkring kl 8 gik ud i det, men følelsen forsvandt hurtigt og kroppen vænnede sig til det. Kl 8.05 blev vi skudt i gang og oplevelsen af at blive vendt rundt i en tørretumbler var ikke til at tage fejl af. Selvom det var ren kvindegruppe, så blev der ikke taget hensyn og der blev kæmpet om pladsen i vandet. Da feltet endelig blev spredt en lille smule, blev slåskampen med andre triatleter udskiftet med kampen mod bølger og især de sidste 400-500meter var rigtig hårde.
Men jeg kom op af vandet og trods kvalme og en smule søsyge, så blev morgenmaden i maven og jeg kom hurtigt igennem skiftezonen. (Brugte sammenlagt i T1 og T2 under halvdelen af den tid jeg brugte til CC)
Cykelturen gik fint. Kørte 29km/t, så havde fint overskud da jeg kom af cyklen. Men her stoppede overskuddet.. Min lænd låste da jeg kom i gang med løbeturen og stod mere stille og strak ud end jeg løb på første runde og herefter blev det ikke bedre, for den førnævnte storetå var ikke til at løbe varm, så skiftevis gik og løb igennem løbedelen og skulle hilse og sige at man på den måde ikke kommer hurtigt igennem et halvmarathon. Det var en kamp indtil målstregen og selvom jeg fyldte mig med smertestillende hjalp det ikke.
Men kom i mål og selvom jeg på ingen måde er tilfreds med tiden (som var langsommere end sidste år), så begynder jeg at erkende at jeg bare ikke ramte dagen og at jeg gjorde hvad jeg kunne med de midler jeg havde på dagen. Ved jeg kan mere end jeg fik vist! Men fik testet viljestyrken endnu en gang og den fik nogle tæsk, men fik mig igennem :) Og fik mig en medalje mere til samlingen og når jeg kigger på den i dag, så er jeg ret glad for den :)
Af opture kan det nævnes at jeg for to uger siden satte ny PR på de 21,1km med tiden 2.01.03 :) -
Deltog i en stafet til Århus challenge, hvor jeg tog mig af løbet og det gav også en medalje :)
Men jeg valgte at stille op, selvom jeg godt kunne se at ønsket om at komme under de 6 timer ikke helt virkede inde for rækkevidde hvis ikke foden var i orden.
Vandet føltes koldt da vi omkring kl 8 gik ud i det, men følelsen forsvandt hurtigt og kroppen vænnede sig til det. Kl 8.05 blev vi skudt i gang og oplevelsen af at blive vendt rundt i en tørretumbler var ikke til at tage fejl af. Selvom det var ren kvindegruppe, så blev der ikke taget hensyn og der blev kæmpet om pladsen i vandet. Da feltet endelig blev spredt en lille smule, blev slåskampen med andre triatleter udskiftet med kampen mod bølger og især de sidste 400-500meter var rigtig hårde.
Men jeg kom op af vandet og trods kvalme og en smule søsyge, så blev morgenmaden i maven og jeg kom hurtigt igennem skiftezonen. (Brugte sammenlagt i T1 og T2 under halvdelen af den tid jeg brugte til CC)
Cykelturen gik fint. Kørte 29km/t, så havde fint overskud da jeg kom af cyklen. Men her stoppede overskuddet.. Min lænd låste da jeg kom i gang med løbeturen og stod mere stille og strak ud end jeg løb på første runde og herefter blev det ikke bedre, for den førnævnte storetå var ikke til at løbe varm, så skiftevis gik og løb igennem løbedelen og skulle hilse og sige at man på den måde ikke kommer hurtigt igennem et halvmarathon. Det var en kamp indtil målstregen og selvom jeg fyldte mig med smertestillende hjalp det ikke.
Men kom i mål og selvom jeg på ingen måde er tilfreds med tiden (som var langsommere end sidste år), så begynder jeg at erkende at jeg bare ikke ramte dagen og at jeg gjorde hvad jeg kunne med de midler jeg havde på dagen. Ved jeg kan mere end jeg fik vist! Men fik testet viljestyrken endnu en gang og den fik nogle tæsk, men fik mig igennem :) Og fik mig en medalje mere til samlingen og når jeg kigger på den i dag, så er jeg ret glad for den :)
Af opture kan det nævnes at jeg for to uger siden satte ny PR på de 21,1km med tiden 2.01.03 :) -
Deltog i en stafet til Århus challenge, hvor jeg tog mig af løbet og det gav også en medalje :)
Abonner på:
Opslag (Atom)