Afslutning på bloggen :)

Her 1½ måned efter challenge får jeg nu endelig taget mig sammen til at skrive om dagen, så her goes :)

Igen i år sad nerverne uden på tøjet i dagene op til CC..dog kunne jeg i år bedre kontrollere dem, da jeg nu vidste hvad jeg gik ind til. Challenge er uanset hvordan man vender og drejer det en fantastisk og stor oplevelse og selvom jeg i tiden op til ikke havde motivationen til at skulle træne, så glædede jeg mig meget og var fast besluttet på at nyde dagen og suge alle indtryk til mig.

Morgenen d. 12.august gik rigtig hurtigt. Fra jeg mødte op og gik i gang med at gøre cykel klar til jeg lige pludselig skulle i vandet fløj tiden afsted. Jeg var klar da startskuddet lød og jeg gik efter en ny pr på svømningen og ville allerhelst under 1.10. Men mest af alt skulle oplevelsen være god og det var den. Havde stort overskud på svømningen og kom op af vandet i tiden 1.11, så det var ny PR og absolut godkendt.

I skiftezonen var jeg lynhurtig og var på cyklen i løbet af få minutter :) Og cyklingen gik egentlig ok, men da jeg rundede de 100km fik jeg sygt ondt i lænden og derfra blev det bare hårdt...som i mega hårdt og energikrævende. Men så kan man jo lære det, når man ikke har cyklet mere end to ture på over 100km i træningen op til. Så blev man det klogere på den hårde måde!

Men jeg kom igennem cyklingen og stod i T2 klar til at hoppe i løbeskoene og gennemføre den sidste etape - LØBET...
Her trykkede varmen og jeg fandt hurtigt ud af at jeg er utrolig dårlig til at æde mig selv når det gør ondt. Så snart smerten melder sin ankomst, så stopper jeg op og går frem for at fortsætte i løb. Så løbet blev en længere tur med utrolig meget gang og alt for lidt løb. Men trods det, så nød jeg løbet.

En kort periode løb jeg sammen med en tri-træningsmakker og han fik presset mig til grænsen i den periode jeg løb med ham og her gjorde det rigtig ondt og måtte lade ham fortsætte alene, så jeg kunne få lov til at gå lidt igen ;) Varmen bed stadig og jeg kørte saltpiller ned i lange baner..

Men undervejs på løbet stod gode venner, veninder og familie som heppede det bedste de har lært og det må jeg sige var guld værd!! I har været en fantastisk opbakning og jeg er meget glad for og stolt over at have så dejlige mennesker i mit liv!! I ER SKØNNE!!!

Da jeg nærmede mig mål mindede jeg mig selv om at huske at suge alle oplevelser til mig. Fra 2011 husker jeg meget dårligt opløbsstrækningen, da jeg tror mit fokus lå mest af alt på ikke at falde ;) Men i år nød jeg hvert sekund. Lagde mærke til de mennesker som omgav målområdet. Lyttede til de tilråb som kom og rakte armene højt i vejret på vej over målstregen! Jeg kom ind i tiden 13.21, som var bedre end sidste år, men så ellers ikke i overensstemmelse med andre mål for dagen.

Men når alt kommer til alt, så er jeg meget stolt af mig selv. Jeg har rykket mig meget siden jeg for to år siden gik i gang med dette projekt og måtte finde mig i kommentarer som: 'ej hvor fedt hvis du klarer det'! og andre i den dur. Jeg har nu bevist at jeg kan og jeg har gjort det TO gange, så kan med stolthed i hjertet lægge tri-træningen på hylden i denne omgang... (altså bortset fra Øresund Tri til sommer)!

Jeg er meget beæret over at have været så heldig at opleve det jeg har oplevet med tri og det er uden tvivl nogle af de mest fantastiske mennesker i verden, som kan findes i den sport!
Så det er absolut ikke et farvel til tri, men et på gensyn, for at andre ting kan få plads i hverdagen :)

Over and out!
Majbritt 'Ironwoman' Wentzel Olsen!