Lykken er….

…at kunne træne! Og have overskud til det.. For skal godt nok hive mig selv hårdt i nakken for tiden for at nå alle mine træningspas. Arbejdet presser meget på i denne uge med musical med eleverne og føler ikke jeg når alt det jeg gerne vil. Men har til gengæld fået suppleret med noget hård træning, som crossfit og funktionel træning og elsker følelsen af at have ondt i kroppen efterfølgende. Dog kræver denne slags træning også lidt mere restitution føler jeg, da det er svært at få løbet en tur med så ømme stænger, at man dårligt kan gå op ad trapperne.

Men heldigvis er foråret på vej. Min racer er klar. Svømningen går stadig godt, men bør nok snart udfordre mig selv lidt på det punkt. Tror jeg vil afprøve de 3,8km med pullboy inden ugen er omme! Skinnebenene gør ikke ondt mere og alt i alt, så går det faktisk ret godt. Har min første rigtige triatlon d. 9. april ude i Farum og er spændt på at prøve alle tre skift og er faktisk ret meget i tvivl om hvilken påklædning der vil være bedst på dagen. Men håber da jeg bliver klogere når vi nærmer os. Distancen den dag hedder 750m svømning, 25km cykling og 5km løb, så det burde nok kunne lade sig gøre ;o)

Vores musical er færdig på mandag, så derefter bliver hverdagen igen normal og arbejdstiderne vil igen tillade morgentræning, så ser frem til et forår med masser af cykling og løb i solskin :o)

…og nu er der kun 137 dage til Challenge!!  – men hvem tæller ;o)

Vinterdepression om foråret…

For det kan åbenbart godt lade sig gøre! Det hele bunder i at min bil i fredags gik i stykker og det koster en mindre månedsløn at få den lavet, så det har gjort at der nu hænger en stor sort sky over mit hoved, som uanset hvor meget jeg prøver, bare ikke vil gå væk. Så har valgt at definere disse dage som dette års vinterdepression og håber på snarligt bedre tider. For der må vel være grænser for hvor meget uheld en enkelt person skal stå igennem! For to år siden var det mit cykelstyrt, der resulterede i en brækket kæbe og hage, sidste år havde jeg indbrud i min lejlighed og nu er det bilen den er gal med.

Og hvorfor skriver jeg det så her!? Jamen det gør jeg fordi, jeg oplever det som et stort pres at skulle være økonomisk presset nu her, da det uden tvivl vil resultere i at jeg må gå på kompromis mht. de ting jeg mangler for at kunne fuldføre mit ironman-projekt. Jeg mangler stadig en våddragt, et tri-styr, en cykelhjelm, pedaler til min cykel, en tri-dragt til mine stævner, slanger til når jeg punkterer og diverse former for ernæring til at få mig igennem lange træningspas. Så oplever at der er langt til mål og det ikke så meget pga. fysiske forhindringer.

For i den forbindelse skal det siges at jeg i lørdags havde et træningspas i stil med det fra forrige lørdag. Dette var i sig selv rigtig hårdt og det var endnu en gang fedt at bevise at det var muligt at presse kroppen i flere timer i træk. Begyndte endnu en gang dagen i svømmehallen og her stod den på en ny PR i 2000m crawl med pullboy :o) Klarede denne disciplin på lige knap 50min, så det var virkelig fedt og viser også hvor langt jeg er nået på kun 6mdr.

Mht. løbet, så var jeg hele søndagen til pose running event på Nygårdsvej. Denne event bestod i at skære overflødige bevægelser i løbet væk og optimere fart og teknik, så det fremover måtte føles let at løbe. Det var rigtig interessant og fik lov til at se mig selv løbe både før og efter en god portion tekniktræning. Lærte rigtig meget i løbet af dagen og håber at kunne huske det hele fremover og forhåbentlig forbedre mit løb så meget at jeg til sommer bliver rasende hurtig ;o)

Så trods vinterdepression og dårlig økonomi, så er der da alligevel nogle ting som går godt :o)

Så blev det også prøvet.

I går begyndte min dag med svømning i Bellahøj, som var fyldt med triatleter. Svømmede 2000m med pullboy og 100 uden (bare for lige at se hvordan jeg lå i vandet). Det var et rigtig godt svømmepas og det var det første i badedragt…har svoret til min bikini indtil nu, men da den er blevet for stor og giver mig brandmærker under armene grundet for meget stof, så måtte den kasseres. Så var det jo heldigt at jeg havde en fin og næsten ikke brugt badedragt liggende…eller… For dem som ikke kender mig så godt, skal det siges at jeg rent æstetisk har det mindre godt med at putte min krop i en badedragt, men nok om det. Gennem vandet kom jeg endnu en gang og kunne kravle op af bassinet uden brandmærker under armene og det må siges at være et hit.

Efter en god omgang svømning tog jeg videre til fitnessdk for at sætte mig ind på en cykel i tre timer. Tidligere har disse 3-timers events været med stor fokus på at holde det siddende tempo med nogenlunde stabil puls og kun med enkelte udbrud hvor pulsen peakede (eller husker jeg forkert!?). I går fungerede det i hvert fald på ingen måde sådan. Der blev smadret igennem og kørt hårdt fra start til slut med en instruktør, som havde tendens til at råbe i tide og utide (præcis som en instruktør bør!) Dette betød også at jeg slet ikke fik indtaget nok energi undervejs og da timerne var overstået og det var tid til løb, der var jeg færdig.

Men løbe det skulle jeg da. Havde dog ingen ambitioner om at løbe stærkt, men at tempoet var SÅ langsomt som det var i går kom dog alligevel som en overraskelse og blev svært skuffet over mig selv. Men takket være en god tri-veninde blev det alligevel en god løbetur og solen skinnede, så fik løbet 8km og kom tilbage til fitnessdk med en god fornemmelse.

Det var første gang jeg prøvede alle tre ting i den rigtige (set med tri-øjne) rækkefølge og på trods af problemer på løbedelen oplevede jeg alligevel dagen som en succes. Og hvad har jeg så lært… Jamen jeg ved nu hvor meget min krop den egentlig kræver af energi og at jeg bliver nødt til at give den hvad den har brug for. Yderligere har jeg nogle indre dæmoner jeg skal tale med fra nu af og til august om hvorledes de skal have lov til at påvirke mig på løbet når jeg bliver presset. Men er ved godt mod og er sikker på jeg bliver klar til sommerens tri-stævner. Har mit første stævne d.9.april :o)

Næste uge kommer til at have fokus på cykling, svømning og styrketræning. Mine skinneben er begyndt at gøre ondt igen, så holder en mindre pause fra løbet og satser på at det afhjælper en evt. behandling hvis det skulle sætte sig som skinnebensbetændelse. Og så er solen jo fremme, så det kunne være at jeg snart skulle have min første tur på min racer :o)